Top 5 domæne-typer

Der findes mange forskellige typer af hjemmesider på internettet, og derfor naturligvis også en række forskellige domæner, der alle er med til at indikere, hvilken type hjemmeside, du er ved at bevæge dig ind på. Med andre ord kan du ofte ved at kende domæneendelsen fornemme, hvilket formål den pågældende hjemmeside.

Udover Danmarks topdomæne (.dk), som de fleste herhjemme kender til, findes der naturligvis også en række andre internationale topdomæner, som ikke er til at undgå, og derfor er gode at have et kendskab til. Af denne grund har vi nedenfor samlet fem af mest kendte domæne-typer, og hvilken betydning disse har.

1. .com

Dette domæne er det mest kendte i verden, og de fleste har af denne grund stiftet bekendtskab med domænet, der er en forkortelse for ordet commercial. I dag har denne domæneendelse udviklet sig til at blive benyttet af hjemmesider med mange forskellige formål, selvom det først var tiltænkt hjemmesider, der havde et kommercielt formål med deres indhold. Desuden kan alle i dag få muligheden for at registrere en hjemmeside med domæneendelsen .com.

2. .org

Dette er også et internationalt topdomæne, hvor forkortelsen står for ordet organisation. Indholdet på hjemmesider der har denne domæneendelse, henvender sig ofte til brugere med interesse for den pågældende organisation. Dette domæne er dog også åbent for alle, hvilket betyder, at alle har muligheden for at registrere en hjemmeside med dette domæne.

3. .info

På hjemmesider med domæneendelsen .info, repræsenteres typisk websider, der i første omgang har til formål at oplyse dig om noget bestemt – ofte i forhold til en organisation. Dette er også et internationalt topdomæne, der er åbent for alle.

4. .net

Dette internationale topdomæne var i første omgang tiltænkt forskellige netværk. I dag er også dette domæne offentligt tilgængeligt, men bliver typisk benyttet af større paraplyorganisationer.

5. .edu

Støder du på en hjemmeside med domæneendelsen .edu, er det en hjemmeside ejet af en uddannelsesinstitution. I starten var denne domæneendelse forbeholdt uddannelsesinstitutioner i USA, men i dag finder du domæneendelsen .edu på uddannelsesinstitutioner i forskellige lande.